Haslevs tophold tog tre gode point hjemme mod Vetterslev-Høm, men spillet var ikke prangende, men mål tæller og dermed point på kontoen. Faxe tabte ude 1-3 i Ejby, men holder forsat fat i trejdepladsen. Omvendt så kom Karise ud i et stort stormvejr, da topholdet Vallensbæk sendte Karise hjem med et stort nederlag på 7-1. I serie 3 fik Gørslev en flot sejr på 2-1 hjemme over Gørslev, og i serie 4 vandt Faxe Ladeplads hjemme i en målfest på 5-2.
På trods af en fornuftig præstation torsdag aften mod FCM, måtte HB Køge vende tomhændede hjem fra det midtjyske. Søndag gælder det medoprykkerne fra AGF, der har imponeret de fleste i denne sæson. Kravet til HB Køge er en sejr, hvis troen på overlevelse stadig skal bevares. -Vi tror på en sejr, fortæller Ronnie Bendtsen før søndagens hjemmekamp til Peter Ellingsøe fra HB Køges egen hjemmeside. Husk der er kampstart allerede kl. 14 søndag eftermiddag. Mere i programmet "Aktuel Sport" i eftermiddag på 104,7.
Rasmus Vestergaard, Karise, Frederik Pedersen og Benjamin Kilburn, Haslev var en tur i Amagerhallen lørdag den 21. april for at dyste om Øst Danmarksmesterskabet. Og det endte med en flot sølvmedalje til Haslevs mandskab fortæller Erik Larsen fra Haslev Bordtennisklub.
Hjerteforeningens Motionsklub på Stevns inviterer til vandretur med tilknyttet Motionsbingo i Bøgeskoven. Det sker søndag den 15. april 2012 med afgang foran traktørstedet mellem kl. 10 og 11. "Aktuel Sport" og Peter Pedersen talte med Ole Wederking, og spurgte ham, hvad motionsbingo er ..
08/04/2012 10:24
HARIBO CUP 2012 er klar !
I den kommende weekend fra den 13 til 15 april, kan du igen opleve masser af ungdomspillere, når Team faxe byder indenfor til "HARIBO CUP 2012". Det sker igen i masser af haller her på Østsjælland. Rigtigt mange klubber bruger "HARIBO CUP", som en afslutning på sæsonen. En turnering, hvor også det sociale samvær er i Højsædet. Du kan læse mere om ""HARIBO CUP" her hosTeam Faxe. Hør også indslaget med Ole Landler fra Team Faxe, som "Aktuel Sport" snakkede med lørdag den 7. april 2012. "Aktuel Sport" kigger også forbi i den kommende weekend på 104,7.
19/03/2012 15:22
Kim Bo og Hanne Jørgensen genvandt mesterskabet !
For første gang nogensinde så lykkedes det begge de forsvarende mestre at genvinde "klubmesterskabet" i Bowling hos Kondisterne, der er Idrætsforeningen under Faxe Bryggeri. En forening, der har eksisteret i snart 30 år, og som har haft mage akitiveter på plakaten. Et af dem er Bowling, hvoraf mange deltager i vinterhalvåret.
Vordingborgs Handicap Idræt (VHI) afholder fodboldstævne i Kastruphallen. Det sker den kommende weekend den 11 marts 2012. Her er der kampe fra kl. 10 og frem til ca. kl. 17.30.
Eftermiddagens vært på "Aktuel Sport", det er Peter Pedersen. Han når ikke at følge med i al den sport, der heldigvis findes i disse weekender. Så kender du til noget, som vi måske skulle have med i udsendelsen her. Så send ham en sms 3070 1047 eller en mail under udsendelsen til Aktuel Sport På genhør til "Aktuel Sport" i eftermiddag fra kl. 16. Husk også at du nu kan følge programmet via netradio - 104,7 online.
-Vi er meget glade og stolte over at kunne byde Ivar Pedersen velkommen som svømmeleder til september. Jeg sagde kun ja til at være svømmeleder en sæson, fordi jeg kunne overtage opgaverne uden overdragelse i maj. Det er mig en fornøjelse at kunne fortælle jer, at vi nu er et helt svømmeudvalg igen og en ny svømmeleder, der med frisk energi overtager svømmelederposten i september, efter jeg har startet ny sæson op fortæller den nuværende formand for svømmeafdelingen i Roklubben Viking Kamma Gundgaard Schou til lokalradio.dk
Faxe Ladeplads IF`s herre senior var i weekenden den 4-5 Feb. En tur i Støvring i Nordjylland for at spille om Landsmesterskaberne i indendørs fodbold, Fli fejede gennem turneringen alt modstand af banen og vandt alle 7 kampe de spillede i turneringen. Finalesejren over FC Lejre fra Roskilde lød således på hele 7-2 til Faxe Ladeplads. Holdet har igennem hele indendørssæsonen bestået af Dennis Schmidt, Martin Jensen, Nikolaj Krag, Allan Schutt og Lars Villumsen. Mere i "Aktuel Sport" på 104,7 i weekenden.
02/02/2012 14:11
Mange rekorder hos Svalebæk !
Torsdag den 26. januar havde Bråby Svalebæk Svømning Distancesvømning. Året store aften hvor der blev slået mange rekorder, ikke mindst mange personlige fortæller faxenyt.dk onsdag i uge 5/12.
02/02/2012 12:14
Haslev flot afsted ved SM !
Haslev Bowlingklub deltog i weekenden ved Sjællandsmesterskaberne i Ravnsborg Bowlingcenter ved Køge. Haslev fik en flot weekend, der flot markerede at nogle af landets bedste ungdomsbowlere kommer fra Haslev. Igen fik Haslev flotte titler i hus til klubben. De to landsholdsaktuelle Linnea Rejkjær og Marcus Carter fik guld og sølv med hjem til Haslev Bowlingklub.
Faxe Ladeplads Idrætsforening (FLI) afholder igen deres tradionsrige indendørsstævne i firmafodbold. Det finder sted lørdag den 3. marts i Hylleholthallen i Faxe Ladeplads. Her kan du få samlet dine kolleager til en forhåbentlig sjov og hyggelig dag med masser af fodbold. Sådan kommer du med fortæller Lars & Rene Willumsen her til lokalradio.dk
Denne weekends udgave af "Aktuel Sport" blev sendt den 28. januar 2012 kl. 16 på 104,7 - Radio Østsjælland med Peter Pedersen og Jan G. Nielsen. Vi var både i Tølløse til bordtennis. Vordingborg til Handicap Idræt. Vi var til SM i Bowling og tillige i Faxe Ladeplads, hvor der gøres klar til Firmastævne i indendørsfoldbold i Marts. Tillige så fik Peter Pedersen så også opklaret, at Danmark er klar til finalen i EM i Håndbold i Serbien.
Her lidt om hvad "Aktuel Sport" havde med i programmerne i November og December måned 2011. Værter på programmerne Ole Balslev, Peter Pedersen og Jan G. Nielsen. Michael Christensen var web redaktør, og en hel del af de indslag, kan du også finde andet sted her på lokalradio.dk. "Aktuel Sport" - Radio Østsjællands ældste program, der har været med helt fra starten i 1987. Sendes fast lørdage kl. 16 på 104,7.
-Burde vi ikke have en hjertestarter, spurgte et medlem Karise Idræts Klubs formand Nina Nyboe for ikke så længe siden fortæller faxenyt.dk torsdag i uge 3/12. -Jo, det burde vi vel nok, tænkte Nina - og da hun så kort tid efter mødte Hjerteforeningens formand i Faxe Kommune, Tommy Pedersen, spurgte hun hvordan man greb sådan noget an. Det fik Karise Idætsklub så efterfølgende, hvorefter Lillian Pedersen overrakte hjertestarteren til Karise Idrætsklub fortæller faxenyt.dk
20/01/2012 13:55
Vandrepokaler uddelt i Terslev IF. !
Leif Stengaard har fået Terslev GIF's vandrepokal fortæller faxenyt.dk fredag i uge 3/12. Badmintonudvalget i Terslev GIF har bestemt at indstifte to vandrepokaler. En for senior og en for ungdom, og da malermester Michael Labuz fra Terslev gerne ville skænke de to pokaler var sagen klar. - Det er meningen at vandrepokalen skal uddeles en gang årligt fortæller Terslev IF til faxenyt.dk.
15/01/2012 18:26
Dalby besejrede topholdet !
Dalby fik en flot skalp, da holdet på hjemmebane tilføjede topholdet fra Roskilde, deres blot andet nederlag i denne sæson. En flot præstation, hvor Dalby for alvor satte trumf på i anden halvleg, hvor de afgjorde tingene. Vi er også her på lokalradio.dk på vej med et lydglimt fra afslutningen.
I samarbejde med Beierholm afholder HFC skolemesterskaber i indefodbold i Haslev Hallerne lørdag d. 3 og søndag d. 4 marts 2012 for skolerne i Faxe Kommune fortæller faxe.nu uge 2/12. Der spilles i pigerække, drenge-række og mixrække med min. 2 piger på banen og der må kun deltage rene klassehold. Sidste tilmeldningsfrist er den 26, januar 2012.
13/01/2012 18:09
Friske fodbolddrenge fra Faxe Ladeplads !
18 drenge spiller indendørs fodbold hver mandag. Flere er velkomne - også piger. 10 friske drenge fra Faxe Ladeplads Idrætsforening, var den 7. januar til fodboldstævne i Toksværd Hallen fortæller Martin Bisp fra Faxe Ladeplads Idrætsforening til Faxenyt.dk i uge 2/12.
08/01/2012 12:02
Zumba og Hjerte Rigtig træning i Faxe !
Fakse Idræt og Fritid på Ny strandvej i Faxe byder på mange forskellige aktiviteter. I den kommende tid starter holdene i Zumba og Hjerte rigtig træning. Peter Petersen fra "Aktuel Sport" snakkede med både Agnete Greve og Sussi Petersen i lørdagens udsendelse på 104.7 i uge 1/12.
Godt Nytår til alle bowling spillere i Region Sjælland samt Vordingborg Firma Sport. Bowlingafdelingen, Vordingborg Firma Sport, tilbyder dig/jer, som er bowlere under Vordingborg Firma Sport samt firmasportsforeningerne i region sjælland til bowlingstævne i Vordingborg. Se her hvordan du kommer med.
Altså Sibirien ved Faxe Ladeplads... Løbeklubben Sibirien, der hører under Roklubben Viking, inviterede til nytårsløb på årets allersidste dag fortæller Faxenyt.dk uge 52/11. Der var et stort fremmøde, medvirkende til dette sikkert også det flotte vejr på årets sidste dag.
Den første dag i januar kan du traditionen tro gå en tur sammen med andre nytårsfriske danskere. Hjerteforeningens Motionsklub Stevns markerer det nye år med en frisk gåtur, en nytårsmarch, hvor pulsen kommer op fortæller Ole Wederking fra Hjerteforeningens Motionsklub Stevns til Radio Østsjælland.
Fredag den 2. december er der lodtrækning til EM i Polen og Ukraine, hvor der bliver trukket lod om hvem Danmark skal møde i EM. I forbindelse med lodtrækningen bliver EM bolden fra Addidas præsenteret. Jens E Sport i Jernbanegade kan tryller bolden frem allerede på fredag kl. 16 fortæller faxenyt.dk i uge 48/11.
28/11/2011 18:07
Faxe Billard ligger nr 3 i 1. Division !
Faxe Billard Klub har fået en rigtig flot start i deres debutsæson i landets næstbedste række i keglebillard. Programmet "Aktuel Sport" på 104,7 havde lørdag i uge 47/11 besøg af formanden Niels Hansen. Du kan høre det her på lokalradio.dk.
28/11/2011 17:58
Flot år for Faxe Boldklub !
Faxe Boldklub har haft et flot fodboldår 2011. Førsteholdet startede næsten fra nul. - Men det blev der lavet om på fortæller holdleder Niels Hansen til programmet "Aktuel Sport" på 104.7 Han kiggede forbi lørdag eftermiddag i uge 47/11 og fortalte blandt andet om den udvikling, der har givet oprykning til serie 2 og samlet 17 sejre og et andethold, der skal spille med op oprykning til serie 4 i foråret 2012. Hør det her på lokalradio.dk.
19/11/2011 17:16
Haslev suværænt i spidsen !
Haslev vandt lørdag eftermiddag hjemme topopgøret mod rækkens nummer tre KFUM BK Roskilde med 3-0. En fortjent sejr, der sad Haslev trykt på i det meste af de 90 minutter på Haslev stadion. Haslev førte med 2-0 ved halvleg. Begge mål sat ind af holdets angriber Stefan Nielsen. I anden halvleg scorede holdets bagerste mand Allan Schütt direkte på hjørnespark til slutresultatet 3-0. En sejr der aldrig kom i fare. Haslev var bedst på dagen, og cementerede dermed et flot efterår, der kun har indeholdt et enkelt nederlag.
Lørdag eftermiddag markerede en festlig og længe ventet dag I Haslev FC´s historie. Lørdag den 12. november 2011 kunne klubben indvie den nye kunstgræsbane. Det skete med et par opvisningskampe. Her spillede Haslevs tophold i serie 1 en halvleg mod to af de idrætsefterskoler der er i Haslev. Sluttelig spillede de to efterskoler en halvleg mod hinanden.
Håndboldklubberne Team Faxe Håndbold og Karise Idræts Klub har indgået samarbejde, da Karise havde store problemer med at samle hold. Samarbejdet betyder for Karise at spillerne stadig har mulighed for at spille håndbold i Karise og ikke blive splittet ad i mange andre klubber fortæller faxenyt.dk i uge 44/11.
For 22. år i træk vandt Haslev TTs kvinder danmarksmesterskabet for damehold i trampolinspring. Ved DM stævnet i Haslevhallen lørdag den 5. november gentog Haslevpigerne kunststykket fra de foregående 21 år fortæller Faxenyt.dk i uge 45/11.
07/11/2011 18:32
Sejre til Dalbys førstehold !
Begge førstehold i Dalbys håndboldafdeling løb af med sejre ved søndagens hjemmestævne i Dalbyhallen. Susanne Møller har her samlet weekendens resultater og referater fra uge 44/11.
Hvis du er interesseret i at kombinere sport, musik og flere spændende ting. Så har Præstø lige stedet. Her kan du besøge sportsbaren "Keegans". Her er der flere spændende arrangementer i den kommende tid. Fredag den 11. november 2011 er der "Mexico 86" arangement med den tidligere landstræner Sepp Piontek. Sportsbaren "Keegans" er opkaldt efter den navnkundige engelske landsholdspiller Kevin Keegan. Lørdag eftermiddag talte vi med Nikolaj Rysager i programmet "Aktuel Sport". Du kan forsat nå at komme med til aftenen med Sepp Piontek. Men du skal skynde dig.
Netværksklubberne er vigtig støtte til fodboldklubben HB Køge. Netværket består af rigtigt mange klubber på Sjælland, Lolland og Falster. Flere gange om året er der så også aktiviteter for klubberne sammen med HB Køge. En af disse dage bød på en tur ud til anlægget ved SEAS-NVE park og overværelse af træningen for førsteholdstruppen. Med blandt klubberne var repræsentanter for Faxe Boldklub og Haslev FC.
Daniel Lademann er indehaver af Key2Fitness centret i Faxe på Torvegade. Det samme er tilfældet med hans centre, som du kan finde i Ringsted og Køge. Nu kan du snart også finde et center i Haslev. Peter Pedersen fra "Aktuel Sport" snakkede med Daniel Lademann om det seneste nye tiltag.
Lørdag den 24. september kl.14-16 er der zumba event/masterclass med Martin del Villar og Laura Torrecillas i Haslevhallen fortæller Faxe Bugten i uge 38/11. Her kan du iøvrigt se nogle af de andre nyheder som Faxe Bugten byder på i denne uge. Hør også en del af dem i ugens udgave af "Aktuel Sport" på 104,7.
Faxe Badminton Club kunne den 9. september fejre deres 70. års jubilæum. "Aktuel Sport" kiggede forbi på åbent hus dagen i Faxe Hallen, hvor Jan G. Nielsen snakkede med ungdomsformanden Lene Henriksen. Vi har sendt indslagene i "Aktuel Sport". Snarest kan du også høre dem her på siden på lokalradio.dk.
18/07/2011 18:14
Faxe Bugten kiggede forbi fodboldskolen !
Der var fodboldskole hos Faxe Boldklub i uge 27. Det fandt sted i samarbejde med DGI/Hummels fodboldskole. Torkild Kraft fra Faxe Bugten kiggede forbi og så hvordan det gik..
07/07/2011 20:15
Aktuel Sport din sports kanal på 104,7
Stort set hver eneste lørdag på 104,7 er der to timers sport på Radio Østsjælland. I den kommende tid, så starter fodbolden også for alvor op i Faxe & Stevns Kommuner. I ventetiden så kan du nu se denne trailer på Aktuel Sport fra kl. 16. Programmet er sponseret af Karise Tandlægerne og lokalradio.dk.
26/06/2011 12:12
Faxe vandt det direkte oprykningsbrag !
Faxe er tilbage i serie 2 i fodbold sammen med Karise. Faxe vandt det direkte oprykningslag mod Gørslev med 2-1. En sejr, der blev sikret i de sidste ti minutter. -Drengene har virkelig vist en flot vej fortalte en tydeligt rørt træner Palle Andersen efter sejren, der førte til oprykningen. I serie 1 sluttede Haslev af med et sent mål og en sejr på 3-2. Noget der sendte hjemmeholdet ned i serie 2. I serie 4 var der også afslutning i denne weekend. Det resulterede i oprykning til serie 3 for Førslev, der endte med at tage den sidste plads foran Dalbys førstehold.
Infomødet den 23 maj gav forsat en del interesserede til at starte en løbeklub op i Faxe by. Men det blev besluttet først at sætte aktiviteten med DGI igang senere på året. Indtil da laves der lidt eget komponeret træning. Det sker hver tirsdag aften fra 18.30 ved klubhuset hos Faxe Boldklub på Jesper Olsens Vej. Så kommer der mere info ud om det efterfølgende forløb.
Faxe Billard Klub rykkede i marts op i landets næstbedste række. I weekenden var der Landdelsfinale i Faxe, hvor de fire vindere af rækkerne i 2. division havde sat hinanden stævne. Faxe havde det højeste snit, og fik dermed hjemmebane til denne landsdelsfinale. Skagen, Højen fra Lolland-Falster og FREM/Kolding kiggede forbi og var med til finalen. Den blev afviklet over to dage. Det lykkedes også for værtsklubben at hive guldet hjem til Præstøvej i Faxe.
Her kan du lidt se, hvordan foråret hidtil er gået for de lokale mandskaber. Her i perioden fra den starten den 9. april til 25. April. De sidste to runder har været inde over påsken 2011,
Jeg ved godt at vi på 104,7 - Radio Østsjælland flere gange reklamere med at vi sender et nyhedsbrev ud fra "Aktuel Sport". Men det er altså en saga blot. Behovet er der ikke længere, og det sportstof, du får her i det østsjællandske område får du flot allerede dækket via Sjællandske, Dagbladet, Faxe Bugten og Haslev Posten. Her på lokalradio.dk vil der forsat være sportsnyheder. Også ting, som vi selv har været med til i første omgang. Men "Aktuel Sport" vil du ikke komme til at undvære i Radio Østsjælland. Forsat to timers sport lørdag eftermiddag fra kl. 16.00 og lidt ekstra til ganen: I maj måned også sport søndag eftermiddag fra kl. 16 til 17.00. Men altså ikke flere nyhedsbreve fra mig. /Måske kan det jo være at Radio Østsjælland sender et nyhedsbrev ud på de mange forskellige programmer, der kan høres på 104,7. /Der er jo af og til nogle spændende ting, der kan høres. /Jan G.
16/04/2011 12:30
Sporten. Arkiv 2011.
Her så arkivet for "Aktuel Sport" på Radio Østsjælland for 2011. Sendes normalt lørdage eftermiddag kl. 16.00 på 104,7. Egon Andersen havde vagten lørdag den 9. april Vi tog dig rundt omkring første spillerunde for de lokale fodboldhold. Vi var også til forberedelserne til DM race i Rønnedehallen søndag fra kl. 10. /Har du noget der ellers skal med til udsendelsen fra din forening. Så send det til os på mail Aktuel Sport.
Faxe Omegns Motorklub afviklede i sidste weekend finaleafdelingen af DM for de små 1:10 Touring car biler. 104,7 besøgte før finalen Nicolai Nielsen og nogle af de kørere, der var igang med at forberede sig til stævnet. -Finaledagen gik godt fortalte Nicolai Nielsen efterfølgende til Sjællandske og Dagbladet. Faxe Bugten kigget også forbi, og i påskeudgaven den 16. april kan du se Torkild Krafts historie fra løbet i Rønnede. Næste store opgave for den lokale motorklub bliver de nordiske mesterskaber senere på året i 2011.
Rikke Lindegaard fra Kongsted Skytteforening opnåede en flot DM Bronzemedalje, da hun den 27. marts deltog DM i Luftpistolskydning i Vingsted Skyttecenter ved Vejle. Her blev personligt nummer 19. Rikke blev efterfølgende udtaget til Landdelsholdet, der herefter skød sig til DM Bronze fortæller formanden for Kongsted Skytteforening Kurt P. Nielsen.
Husk der er fest i Faxehallen lørdag den 1. oktober 2011. Her vil der være optræden af PS 12 og On Location. Billetter kan købes hos "Din Tøjmand" ved IB Elberg i Faxe. Det er Team Faxe og Faxe Boldklub, der arrangerer festen i Faxehallen.
04/04/2011 18:42
HARIBO CUP igen en stor succes !
Ni haller måtte tages i brug - og syv busser kørte i pendulfart mellem hallerne hele weekenden. Der var Haribo Cup. Team Faxe Håndbold fik endnu en gang succes med stævnet hvori der deltog omkring 1550 spillere, fra de helt små minier til U 16 fortæller FaxeBugten i uge 14/11. Meget mere i tirsdagens udgave af Faxe Bugten. Du kan også læse om HARIBO CUP i mandagens udgave af Sjællandske og Dagbladet.
KIK afholder sommerfest i hallen den 27. august 2011. Så reserver dagen allerede nu. Musikken står Midt om natten og On Location for. Så kridt skoene og få din nabo med til en super aften i hallen. Nærmere om billetsalg annonceres på Karise IK´s hjemmeside.
02/04/2011 10:35
Sportsupdate: 20110402 !
HB Køge hentede en sen sejr i opgøret hjemme mod Brønshøj. Spillet ikke kønt, men det rakte til sejr. Weekenden byder på masser af ungdomspillere i håndbold, når Team Faxe byder indenfor til HARIBO Cup i weekenden. Finalerne afvikeles i Faxehallen søndag eftermiddag. Få et lille overblik her, og lyt med på "Aktuel Sport" i eftermiddag fra kl. 16.00, hvor Peter Pedersen slipper den engelske fodbold ved skærmen og bringer dig godt igennem to timers udsendelse på 104,7
Hver eneste lørdag på 104,7 er der to timers sport på Radio Østsjælland. I den kommende tid, så starter fodbolden også for alvor op i Faxe & Stevns Kommuner. I ventetiden så kan du nu se denne trailer på Aktuel Sport i eftermiddag med Peter Pedersen.. fra kl. 16.
27/03/2011 10:48
Årlig opvisning hos FRI.
Lørdag eftermiddag var godt 200 betalende tilskuere forbi Faxehallen, da Faxe-Roholte Idrætsforening afholdte deres årlige traditionsrige gymnastikopvisning. I løbet af et par timer kom de forskellige hold fra Faxe-Roholte Idrætsforening på gulvet. Mange velfortjente klapsalver fulgte de mange hold. Hele opvisningen blev afsluttet med DGI Storstrømmens Pige repræsentations hold, der blev ledet af Pernille Johansen.
Karise gymnastikforening har gymnastikopvisning lørdag den 19. marts, hvor dørene åbnes kl. 12.30. Programmet starter med fælles indmarch og fællessang kl.13.00 og afsluttes med den fælles udmarch kl. 16.20. fortæller Faxe Bugten i uge 11/11.
Det traditionsrige Sjælland Syd doublestævne i tennis blev afviklet i weekenden i Næstved tennishal. Deltagere er spillere fra de sydsjællandske tennisklubber. Et nyt koncept skulle stå sin prøve. Visionen er mere ligeværdige kampe rent styrkemæssigt. Dette forsøges opnået ved at tildele hver enkel spiller et spillertal. Med få skønhedsfejl lykkedes missionen. Fra Faxe tennisklub deltog ikke færre end 20 spillere, kun overgået af Næstved med 37. Hele fire par fra Faxe nåede frem til finalerne fortæller Faxe Tennisklub til Faxe Bugten i uge 11/11.
15/03/2011 17:28
Damerne forsat med fremme !
Med sejren over topholdet Nyborg, gav Dalby en flot hånd videre til Team HK Køge, der også vandt og er med inde i spillet om rækkens andenplads, der giver kval. kampe til 2. division. Dalbys førstehold vandt med 33-26. Også damernes førstehold vandt i serie 1, og forsat med inde i spillet om en oprykning helt frem til afslutningen på sæsonen.
Bowlingcentret i Haslev var søndag den 6. marts 2011 rammen om afviklingen af årets stævne arrangeret af Haslev Bowling Klub, i samarbejde med Tøjeksperten v/Bjarne Simonsen, Bil-hjørnet v/Aksel Nielsen og BowlingCentret. Tyve deltagere var med i mesterskabet, hvor Liselotte Nielsen og Jan G. Nielsen blev de nye mestre i de to rækker.
Med lodder og trisser sluttede Faxe Ladeplads fodboldafdeling i efteråret som nr. 5 i deres Serie 5 Række, en placering der lige akkurat ikke gav oprykning. Nu får de alligevel en mulighed for at rykke op, da der blev plads i en af oprykningsrækkerne fortæller Faxe Bugten i uge 9/11. Iøvrigt meget mere om det her på lokalradio.dk i den kommende tid.
05/03/2011 11:42
ØSF har tilbuddet til dig !
Nu begynder det for alvor at krible i fingrene hos piloterne i Øst Sjællands Flyveklub ved Kongsted Flyveplads i Rønnede. Solen så småt er begyndt at kigge frem, og foråret kan anes i det fjerne. Alligevel må man vente et par måneder endnu, før vejret tillader, at der kan flyves svævefly og motorsvævefly fra flyveklubbens baner fortæller Faxe Bugten i uge 9/11. Læs meget mere om, hvordan du kommer igang med at blive pilot.
Der er rigtig gang i den i svømmehallen i Faxe hver tirsdag fra kl. 16 til 20, når Roklubben Viking inviterer til svømning. Ikke mindre end 21 hold og omkring 250 medlemmer er i løbet af dagen i gang i bassinerne. Fra de helt små, der svømmer sammen med mor og fra, til de modne motionssvømmere fortæller Faxe Bugten i uge 9/11. Her kan du møde Kamma Gundgaard Schou. Du får også opskriften på, hvordan du kan hjælpe svømmeafdelingen hos Rokoubben Viking.
25/02/2011 19:31
Heidi Hartwich ny formand. !
For første gang i Faxe BK's historie, er det en kvinde der sætter sig på posten som formand. Til alles overraskelse blev det en kvinde, nemlig Heidi Hartwich, der løb med formandsposten fortæller John Hansen på Faxe Boldklubs egen hjemmeside. Peter Christiansen bliver ny sponsorchef. Dog mangler to poster at blive besat, og derfor skal der indkaldes til en ekstraordinær generalforsamling i Faxe Boldklub.
22/02/2011 17:56
Cykelhold tra Rønnede til tops
Søndag d. 13 februar kl. 12.00 stillede Rønnede Cykelmotion med 2 hold til Holdmatch i Bagsvær hvor X-trainer afholdt kunkurrence i 150 km holdkørsel på tid fortæller Faxe Bugten i uge 8/11. Mandskabet fra Rønnede gik hele vejen og vandt.
Afdelingen har forbedret konditionen og samtidig få smidt lidt af de overflødige kilo, der har sneget sig på i løbet af vinteren, siger Susanne Møller Nielsen fra løbeklubben i Dalby G&I til Faxe Bugten i uge 8/11.
07/02/2011 18:22
Erik Larsen nappede førstepladsen !
Det lykkedes for Erik Larsen fra Karise at beholde førstepladsen i det lokale område i postnumrene mellem 4600 og 4690 i DM Systemtips hos Danske Spil. Erik Larsen sluttede med 117 rigtige tegn efter de 12 uger. To andre tippere nåede det samme samme antal rigtige. Men Erik Larsen havde vundet mest ind af de tre tippere, så derfor slutter Erik Larsen som område vinder. Erik Larsen skal nu i kamp med andre områdevindere i de kommende to uger, hvor det gælder en fodboldrejse. Så held og lykke det skal det lyde her fra 104,7. Du kan læse meget mere her hos Danske spil.
05/01/2011 18:10
Skrotspecialist Cup igen iår i Karise. !
For 12. år i træk arrangerer Karise idrætsklub indendørs fodbold stævne, et breddestævne for ungdom i Karise hallen. Skrotspecialist Cup afholdes i weekenden 11. 12. og 13. Marts 2011 fortæller Karise IK på deres egen hjemmeside.
Sportsåret 2010 bød igen på en hel del oplevelser for området af 104,7, hvad enten du bor i Haslev, Faxe, Rønnede eller på Stevns. Jeg har her samlet lidt, af det som vi har beskæftiget os med i 2010. - Med det samme vil du sige, der mangler da lige det .. Ja men vores net på lokalradio.dk virkede heller ikke en stor del af 2010, og måske glemte du også at fortælle os det.
Lokalbold.dk er for tredje år i træk arrangør af FUTSAL CUP. De to foregående år har en lokal fodboldklub været medarrangør, men i år har ingen meldt sig som evt. samarbejdsparter til stævnet, hvorfor Lokalbold.dk i år er enearrangør. Hvis du lytter med lørdag den 1. januar på 104,7, så prøver vi at følge op på, hvordan det gik...
HB Køges netværksklubber var i weekenden den 3. til den 5. december i Wolfsburg. Her deltog omkring 25 trænere fra mange af klubberne, der er med i netærket for HB Køge. Jan G. Nielsen fra 104,7 fra med på turen.
Selv om Kong vinter havde indtaget det meste af Danmark, valgte man at gennemføre Landsfinalen i Skoleskydning i Vingsted ved Vejle. Kun tre af de tilmeldte 30 hold, havde meldt afbud . -Druestrup Efterskole gjorde det flot, og blev samlet nummer seks fortæller Kurt Nielsen fra Kongsted Skytteforening.
På en flot første halvleg trak HB Køge al spænding ud af lokalopgøret mod Næstved, der måtte rejse hjem med et nederlag på 4-1 efter 4-0 ved pausen. Det var HB Køges sjette sejr på stribe, og holdet overvintre nu på mindst en trejdeplads med 32. point i første Division.
Haslev sluttede efteråret flot af, da holdet hjemme vandt den vigtige kamp i serie 1 med 3-0 over TFC Odsherred. En vigtig sejr, da også gæsterne lå under stregen. Men det var en ganske fortjent sejr, som Haslev hentede hjem. Haslev har dermed 11. point i rækken. Haslev er dog forsat under stregen, men har god kontakt med de øvrige hold lige rundt omkring stregen.
Det har du sikkert undret dig over længe. /Nu kan vi da så melde om en god ting, at vores sportstof nu også kan ses igen her på vores sider. En ganske god ting. Så følg med her på lokalradio.dk i den kommende tid. /Jan G.
17/10/2010 11:41
KFUM Roskilde en for stor mundfuld !
Der var ikke noget at hente for Haslev, da de gæstede topholdet i Roskilde, der vandt med 6-1. I serie 1, var der ikke den store slinger i valsen, da Karise vandt med 3-1 over Herfølge, og forsat er fem point foran Enderslev-Vråby, der også vandt deres opgør. Nu kan de to klubber så se frem til at mødes i den kommende omgang. Førslev tog endnu en sejr i serie 4, mens flere af de lokale klubber håber på at kunne følge Førslev ind i oprykningsspillet. Hvilket også er tilfældet i serie 5, hvor grundspillet med hastige skridt nærmer sig sin afslutning. Resten må du læse i Faxe Bugten, Sjællandske, Dagbladet og på Seriebold. Vi kan desværre ikke ligge nogen hele nyheder ud på her på lokalradio.dk endnu.
10/10/2010 11:11
Karise øgede forspringet !
Med en sejr på 5-1 hos Nordstevns, så øgede Karise sit forspring i toppen af serie 3, det skete da Enderslev overraskende tabte point til Herfølge. Haslev har det forsat ikke for godt i bunden af serie 1. Lørdag blev det nederlag på 1-2 hjemme til Fløng/Hedehusene. I serie 4 er Førslev nu klar til oprykningsspillet i foråret 2011. Resten må du læse i Faxe Bugten, Sjællandske, Dagbladet og på Seriebold. Vi kan desværre ikke ligge nogen hele nyheder ud på her på lokalradio.dk endnu.
05/09/2010 13:16
Karise vandt lokalopgøret !
I Serie 1 vandt oprykkerne fra AIK 65 Strøby opgøret i Haslev med 3-2. Karise vandt lokalopgøret i serie 3 over St. Heddinge, og de topper nu serie 3. I samme række er det ikke kedeligt, når Faxe spiller. Lørdagens opgør i Vordingborg endte 5-5. Ellers var det også sejr her til Nordstevns, der nu er flot fremme efter tre kampe. I serie 4 var DLF Terslev oversidder, mens Førslev forsætter sin flotte sæsonstart med endnu en sejr. Roholte fik også sin første sejr i weekenden. ***