Musikken på Radio Østsjælland
Radio Østsjælland er en af Danmarks mest alsidige lokalradioer. Det gælder også
musikken. Selv om Radio Østsjælland ikke er nogen musikradio, så har vi naturligvis
musikprogrammer. Desuden spiller vi også musik undervejs i de fleste programmer med nyheder, sport,
politik, kultur m.m.
Musikken kører ikke i rotation på Radio Østsjælland, og der er ingen
tvungne playlister. Det er med andre ord studieværterne selv, som vælger musikken. Det betyder
også, at du kan høre mange forskellige slags musik. Det gælder bl.a. pop, rock,
dansktop, country, dance, r&b og rap, ligesom vi både spiller de nyeste hits og de gode gamle hits fra
dengang, vi allesammen var yngre.
Dansk musik har altid haft høj prioritet på Radio Østsjælland. Ca. 1/3 af al
musik, vi spiller, er dansk.
En lokalradios vigtigste opgave er at dække, hvad der sker i lokalområdet. En anden opgave er
at stille sendetid til rådighed for mennesker med noget på hjerte, og det gælder
også, når det handler om musik. Nogen har et stort hjerte for bestemte musikgenrer og vil
gerne dele deres musikviden og musikoplevelser med andre. Det har bl.a. betydet, at vi har en del
udsendelser, som handler om specielle musikgenrer. Her kan nævnes:
Der er også et specialprogram for den nye musik, vi modtager på Radio
Østsjælland. Det er programmet Nyt fra
pladearkivet.